Det skete d.

  Jeg har altid skrevet dagbog når jeg var /er på arbejde, det har resulteret i mange sjove sider i mine dagbøger (32 bøger indtil nu)
Jeg havde en tur mellem Jul og nytår i 1983 sammen med TOT fra Bredahl.Vi havde fået den skøre ide at vi skulle se hvor mange julegaver vi kunne nå at skrabe til os på den tur, vi tankede et minimum af liter hvor vi kom frem, men dog nok til at få en julegave .Det gav rimeligt godt. Søde kager og spumantevin . Jeg havde fået en spumante på en tank i Italien på vej hjemover, men der var ved at være lidt trangt i hytten,min kone,mig selv,julegaver, så alle pladser blev brugt, men den sidste kom til at stå et meget uheldigt sted erfarede jeg senere . Vi var kommet over Brenner sent om aftenen Tot og jeg havde været inde og tanke de obligatoriske 40 liter. Her fik vi hver en flaske strohrom 80%, den første flaske Tot fik kom han med bag ved ryggen og da han ville svinge den frem for at jeg skulle se den røg den lige i asfalten han havde ikke ordentligt fat, men han fik en ny. Vi fortsatte og var nået ned til Insbruck, her var vi gået i seng for at sove et par timer for at være i Kiefersfelden når og hvis der kom et par beifahrer ned, men da klokken var 6 om morgenen havde mit oliefyr stået og varmet på bunden af den flaske spumante som jeg havde fået ,men nu opgav proppen, med et brag røg proppen af og der lå far her med bagdelen uden for dynen (fruen lå jo i samme køje) så jeg stak i et vræl, thi det føltes som var det et piskesmæl over ballerne, først en korkprop med 580km/t forbi fars bagdel efterfulgt af ca. ¾ liter Varm (meget varm) vin  som kom til at hænge som perler fra loftet. Sengetøjet blev brugt til at tørre op med, men duften af spumantevin hang i luften. Jeg gik hen og vækkede TOT(lidt morgensur efter 4 timers søvn), men da han fik historien om hvad der var sket så begyndte han at skraldgrine og han stoppede først da han fik et brøtchen i munden på Lomo Intal.  Var vi blevet stoppet af POTJENS på vej hjem var vi blevet buret inde da min hytte lugtede mere af sprut end af wunderbaum.